Beach Volley på Sandvig strand

 

De sidste fem år har DGI Bornholm koordineret indsamling af sommeraktiviteter for børn. Ordningen er finansieret af BRK og støttet af Bornholms Brand. Inden skolernes  sommerferie udgiver DGI en oversigt over alle de aktiviteter der findes.

Hvert år har ASG budt ind med to dage med beach volley på Sandvig strand. Det har været både sjovt og hyggeligt, og så har det oven i købet givet nye medlemmer til ASG-Volley.

Tidligere år har der været begrænset tilslutning, så i år annoncerede vi yderligere internt i klubben, og det gav bonus. Første dag var der 12 børn, og anden dag var der 13.