Beach Volley på Sandvig strand
De sidste fem år har DGI Bornholm koordineret indsamling af sommeraktiviteter for børn. Ordningen er finansieret af BRK og støttet af Bornholms Brand. Inden skolernes sommerferie udgiver DGI en oversigt over alle de aktiviteter der findes.
Hvert år har ASG budt ind med to dage med beach volley på Sandvig strand. Det har været både sjovt og hyggeligt, og så har det oven i købet givet nye medlemmer til ASG-Volley.
Tidligere år har der været begrænset tilslutning, så i år annoncerede vi yderligere internt i klubben, og det gav bonus. Første dag var der 12 børn, og anden dag var der 13.
Stævne i Ishøj weekenden 13.-14. april
ASG-volley har været til volleyball-stævne i Ishøj til stævnet; Ishøj Kids og Teentræf. Vi var repræsenteret med 3 pigehold i Teen 1 og 1 drengehold i U14 og et drengehold i U16. Stævnet forgik både lørdag og søndag hvor der blev spillet mange kampe, en rigtig god oplevelse for alle spillere i ASG, som kommer hjem med massere af erfaring og god træning. For Teen 1 pigerne blev det både til en første-, tredje- og femteplads. U14 drengene spillede sig også til en førsteplads med hård kamp om sejren, med 3 kampe ud i tredje sæt. Altså et passende og meget jævnt spilleniveau blandt holdene i puljen. U16 drengene fik samlet en tredjeplads i en meget hård pulje mod bl. a. Danmarksmetrerne i beachvolley. Alt i alt rejser ASG-volley hjem med en god oplevelse efter en fantastisk præstation.
Skrevet af Sejr Mortensen træner på turen til Ishøj